Jonathan Erhvervsinvest
Erik Jacobsen er medstifter af Jonthan Netværket. I Jonathan Erhvervsinvest organiserer han forløb på tværs af Jonathan-hold
Det hele starter i 1987, da Erik Jacobsen sammen med psykologen Gori Ehrenskjold skaber et internationalt samarbejde med fokus på udviklingsforløb for ejerledede virksomheder på Jysk Teknologisk Institut. Det er begyndelsen på Jonathan Netværket, der i dag består af flere end 300 ejerledere.
Siden generationsskiftet i 2018 fra Erik Jacobsen til børnene Tea og Søren Jacobsen, har Erhvervsinvest faciliteret de forløb, der går på tværs af Jonathan-deltagere og har dermed ansvaret for organisering af Jonathan Case Seminar og Jonathan Caseforløb.
Erhvervsinvest bygger videre på Jonathan Netværkets kerneværdier og en vision om, at understøtte ejerledede virksomheder i forståelsen af, at disse udgør samfundets byggesten. Set i dén optik har ejerledede virksomheder essentiel indflydelse på, hvordan vores fællesskaber og fælles verden udvikler sig.
Med et kontinuerligt fokus på udvikling af ejerledelse, hvor fællesskab, socialøkonomisk tankegang og konstruktive forandringsprocesser er i fokus, har Jonathan Erhvervsinvest til formål at investere i ejerledede virksomheder i både ind- og udland.
Jonathan Erhvervsinvest er en del af Jonathan Group – et netværk af Jonathan’ere der er gået sammen om at investere, løfte og skabe udvikling i ejerledede virksomheder i de fattigste dele af verden.
Jonathan siden 1987
Træk i scroll-baren og se flere nedslag på tidslinjen.